Personlige værnemidler

Før man anvender personlige vær­nemidler, skal det vurderes, om ikke risikoen kan begrænses eller forebygges ved kilden med f.eks. indkapsling, punktud-sugning eller ventilation. Brug af det rigtige værktøj kan overflødiggøre visse personlige værnemidler. De skal være CE mærkede og i øvrigt være tilpasset den enkelte bruger og være velegnede til opgaven.

  • Høreværn.
  • Åndedrætsværn.
  • Sikkerhedssko.
  • Beskyttelseshjelm.
  • Beskyttelseshandsker.
  • Øjenværn.
  • Knæpuder.
  • Arbejdstøj.

Høreværn

Ørepropper sættes i med rene hæn­der (fare for eksem i øregangen). De skal anvendes under hele arbejdet. At de er korrekt sat i er afgørende for dæmpningsgraden, der typisk er 10-20dB(A). Beskidte propper vaskes ikke, men kasseres. Ørepropper har bedre lyddæmpning, typisk 20-30dB(A). Hold dem rene og udskift indmaden og tætningsringe min. to gange årligt. De kan være ubehagelige i varme omgivelser, her kan hygiejneservietter, der lægges på tætningsringen, være en hjælp. Gør det til en vane at bruge høreværn, især ved arbejde med f.eks. vinkelsliber, borehammer, rillefræser og boremaskine.

Åndedrætsværn

Det er vigtigt, at bruge udstyr af god kvalitet, hvor man let kan skifte filtertype. Især ved masker er pasformen altafgørende for effekten. Derfor anbefales det, at man har en “personlig” maske. Gasfiltre må ofte vurderes på baggrund af brugstid. Hvis man først skifter filter “når det lugter af gas”, er man under alle omstændigheder for sent ude. Og hvad med lugtfrie gasarter? Det kan være svært at vurdere, om et filter er “slidt”. Som tommelfingerregel bør man huske, at støvfiltre skiftes senest, når der er tiltagende modstand ved indånding. Engangsstøvmasker har helt utilstrækkelig effekt (PI) og frarådes derfor.

Problem Betegnelse Beskytter mod Effekt
Gasser og damp A, AX-brune Opløsningsmidler,f.eks. mineralsk ter-pentin, rensebenzin;ikke sprit, acetone 1 = lav2 = middel3= høj
B-grå Syrer, halogener(klor), svovlbrinte 1 = lav2 = middel3= høj
K-grønne Ammoniak 1 til 3
E-gule Svovldioxid, syrer 1 til 3
Støv P2 Kvartsstøv Middel
P3 Virus, bakterier Høj

Sikkerhedssko

Til brug ved bygge og anlæg anbefales sko, som har tåkappe, sømværn, skridsikker sål og er vandafvisende, mærket S3.

Hovedværn

Beskyttelseshjelm kræves ved det meste bygge- og anlægsarbejde, arbejde med boltpistoler, anlægningsarbejde samt arbejde i brønde og tunneler til fjernvarmerør o.l. Hvis hjelmen kombineres med høre- eller øjenværn, skal hjelmen være beregnet til dette ekstraudstyr. Til byggepladser anbefales Type B, som beskytter mod stød ovenfra samt mod klemskader. Type A tåler kun stød fra oven.

BESKYTTELSESHANDSKER

Slid

  • Læder- eller tykke gummihandsker.

Svejsning

  • Brandsikre svejsehandsker.

Risiko for stikskader

  • Handsker, der beskytter mod kanyler o.l.

Vibrationer

  • Vibrationshæmmende handsker.

Kemiske stoffer

  • Plastengangshandsker, typen afhænger af det kemiske stof.
  • Brug aldrig stof- eller læder­handsker eller handsker med syninger, når du skal beskytte dig mod kemiske stoffer.

ØJENVÆRN

Øjnene kan ødelægges af

  • Kemiske stoffer, der ætser.
  • Metalspåner, støvkorn o.l.
  • Gløder fra svejsearbejde, vinkelslibning o.l.

Beskyttelsesbriller

  • Fylder lidt og er hurtige at tage på.
  • Visse modeller giver mulighed for at bruge alm. briller inden under.
  • Ulempen er, at de ikke beskytter hele ansigtet.

Beskyttelsesskærm

  • Beskytter samtidig ansigtshuden, og der er ingen problemer med egne briller.
  • Anbefales især ved arbejde med kemiske stoffer og materialer, hvor der er risiko for sprøjt og stænk.

Svejseskærm

  • Beskytter mod stråling ved svejsearbejde.

Knæpuder

Knæliggende arbejde i længere tid er hårdt for knæene, men rigtig anvendelse af knæpuder kan nedsætte belastningen.

  • Det anbefales at anvende knæpuder, der former sig efter knæet, men ikke strammer eller hæm­mer bevægelser.
  • De placeres bedst i påsyede lom­mer, hvor overkanten af knæ-puden er placeret ud for midten af knæ-skallen, når man står.
  • Skift ofte arbejdsstilling, så du ikke altid belaster samme side.

Arbejdstøj

Det skal først og fremmest holde træk og kulde ude. Ellers risi­kerer man, at musklerne bliver kolde og stive, hvilket kan medføre:

  • Pludselige rygskader.
  • Fibersprængninger.
  • Forstuvninger.
  • Infektioner.

Derfor er det vigtigt altid at være tør og varm, uanset vejret. Undertøj skal være svedtransporterende for at kroppen holdes tør. Det næste lag, oftest skjorte og bukser, skal kunne opsuge sveden. Her er bomuld velegnet. Det yderste lag skal isolere mod vind og vejr, samt tåle dagligt slid. Det må ikke stramme eller skille mellem jakke og bukser, uanset, hvilken stilling du arbejder i. Husk at skifte, hvis der er kommet olie eller skærevæske på.